Filterteknik Garanti

Filterteknik Garanti

Vi ved, hvor vigtigt det er, at maskiner og udstyr er i fuld drift. Det rette filter, i rette tid, til den rette maskine er afgørende for en effektiv produktion, og vi tager ansvar for, at vores filtre holder den kvalitet, dine maskiner og udstyr kræver. Hvis et produkt fra os forårsager skade, tager vi ansvar for at reparere eller udskifte komponenten.

Du kan føle dig tryg, når du køber filtre hos os

Filterteknik tilbyder altid produkter af samme kvalitet som originalen, eller bedre. Vi tager ansvar for eventuelle mangler ved leverede produkter i henhold til NLS 19. Derudover går vi et skridt videre med Filterteknik Garanti. Hvis et filter, vi har leveret, forårsager skade på dit maskineri eller udstyr, tager vi ansvar for enten at reparere eller udskifte denne komponent, samt at udskifte det filter, der forårsagede skaden.

12 måneder fra levering

Filterteknik Garanti gælder ved normal og korrekt brug af det leverede produkt, og garantiperioden er 12 måneder fra levering. Maskinproducentens anbefalinger for olie- og filterskift intervaller skal fortsat følges, og maskingarantier vil fortsat gælde, når der bruges filtre fra Filterteknik.

Kvalitetsbevidste leverandører

Vi arbejder med anerkendte og kvalitetsbevidste leverandører, der er markedsledende inden for deres områder. Med markedets bredeste produktportefølje udvælger vi leverandørerne med den rette og store tekniske kompetence inden for deres brancher. Langsigtede relationer er vigtige for os – både med leverandører og kunder, for at kunne levere de bedste produkter og løsninger. Vi tilbyder de bedste produkter og kan derfor tilbyde den udvidede Filterteknik Garanti.

GARANTIBETINGELSER

Filterteknik A/S tager altid ansvar for fejl på leverede produkter i henhold til NLS 19. Dertil tager vi skridtet videre og tager følgende ansvar:

Hvis et leveret produkt forårsager skade på kundens maskiner eller udstyr, vil vi dække rimelige omkostninger til reparation eller erstatte den skadede komponent. Dertil vil vi erstatte det produkt, som forårsagede skaden.

Denne garanti gælder ved normal og korrekt brug af produktet, og gælder aldrig længere end 12 måneder fra produktet er leveret. Vores ansvar er begrænset op til 75.000 DKK og gælder kun for direkte skader. Vi forbeholder os retten til at afgøre, om den beskadigede komponent skal repareres eller udskiftes.

Produkter, vi sender som erstatning, dækkes kun af den resterende garantiperiode på det oprindeligt købte produkt.

OBS! Ved Reklamation må kunden returnere det defekte produkt.

Læs mere om Reklamation og Returnering af produkter i vores Salgsbetingelser.

Garantibetingelser som printbar pdf