Indutrade styrker forretningsområdet inden for filtrering

Safematic A/S

Indutrade køber den danske filterspecialist Safematic A/S, som bliver en del af forretningsområdet Fluids & Mechanical Solutions, FMS. Filterteknik Danmark er en del af samme forretningsområde under Indutrade, og vil fremover samarbejde med Safematic for at give kunderne de bedste filterløsninger på markedet.

Indutrade har erhvervet samtlige aktier i det danske selskab Safematic A/S. Safematic er specialiseret i proces- og ventilationsfiltrering og tilbyder filterløsninger af høj kvalitet til blandt andet fødevare-, energi- og medicinalindustrien. Virksomheden har et omfattende produktsortiment, der spænder fra filterposer til kundespecifikke filtersystemer og eftermarkedsydelser. Med udgangspunkt i den tekniske ekspertise inden for de specifikke områder har virksomheden en høj grad af rådgivende salg og langvarige relationer til sine kunder og samarbejdspartnere. Safematic har syv ansatte med base i Odense.

Udvidet kompetence inden for filtrering

For både Filterteknik Danmark og Safematic A/S betyder opkøbet, at vi skaber et endnu bedre tilbud til kunderne. Gennem tæt samarbejde kan vi øge vores kompetencer og udvide produktudbuddet for herved at give kunderne de bedste filterløsninger på markedet.

Vi ser, at det er en stor fordel at bringe Safematic ind i samme forretningsområde. De har en stor ekspertise indenfor proces- og ventilationsfiltrering, der komplementerer Filterteknik rigtig godt.

Brian Lemmeke, Country Manager i Filterteknik Danmark

Peter Skov Nielsen, stifter af Safematic A/S, ser også store fordele ved opkøbet.

Med Indutrade i ryggen og et tæt samarbejde med Filterteknik ser vi, at vi kan udvikle os på en mere bæredygtig måde. Vores kunder er det vigtigste for os, og nu kan vi styrke vores tilbud til dem. Vi tror på langvarige relationer og ønsker at gøre det trygt og enkelt for kunderne.

Peter Skov Nielsen

Filterteknik Danmark – en del af Lekang Group og Indutrade

Filterteknik Danmark er en del af Lekang Group sammen med Filterteknik AB i Sverige, Lekang Filter AS i Norge og Filterteknik Suomi Oy i Finland. Hver virksomhed arbejder i det respektive marked, men har en fælles ledelse i form af CEO, økonomifunktion, IT, indkøb, forretningsudvikling og samarbejdsaftaler med de samme filterproducenter. Sammen har vi fælles datasystemer, logistik- og katalogsystemer, der giver en effektiv drift og et højt serviceniveau. Vi har samtidig Skandinaviens største lager af filtre.

Lekang Group er en del af Indutrade, en international teknologi- og industrikoncern bestående af over 200 virksomheder i omkring 30 lande. Lekang Group er en del af forretningsområdet Fluids & Mechanical Solutions, FMS. Indutrade arbejder decentralt for at skabe bæredygtig, profitabel vækst ved at udvikle og opkøbe succesrige virksomheder ledet af passionerede iværksættere. Indutrades omsætning i 2022 udgjorde SEK 27 milliarder og aktien er noteret på Nasdaq Stockholm.

For yderligere information kontakt

Brian Lemmeke,
Country Manager, Filterteknik Danmark
Telefon: +45 56 13 10 72
E-mail: [email protected]


Kontakt os gerne med spørgsmål til filtrering