RMF Filter Systems

Des-Case (Tidligere RMF Filter Systems) 

– Højtydende filtreringsløsninger til kritiske hydraulik- og smøreoliesystemer.

Hos Filterteknik har vi både filtre fra RMF Systems og Des-Case i vores sortiment, ligesom vi har erstatningsfilter og krydsreferencer, hvis du søger en komponent, der er udgået. Du kan nemt søge og bestille online i vores Filterportal LFS, som blot kræver, at du opretter en bruger.

Avanceret filtrering til krævende applikationer

RMF filtre er førende inden for filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreoliesystemer. Disse filtre er designet til at sikre høj renhed og ydeevne i en bred vifte af industrielle og mobile applikationer, herunder hydrauliksystemer, bygge- og anlægsmaskiner, marine, turbiner, gearkasser samt olieopbevaringstanke. Her er en effektiv filtrering afgørende for at forhindre slid, korrosion og driftsforstyrrelser, der kan opstå på grund af partikel- og vandforurening.

Fra RMF Filter Systems til Des-Case Corporation

RMF Systems har i over 30 år været synonym med høj kvalitet inden for filtrering, særligt inden for offline filtrering, bypass-filtrering, åndefilter og tilstandsovervågningsløsninger

I 2019 annoncerede Doedjins Group International (DGI), at RMF Systems blev opkøbt af Des-Case Corporation. Des-Case er kendt for deres udvikling af avancerede filtreringsprodukter til smøremiddelsindustrien. Med denne fusion styrkedes produktsortimentet, og den teknologiske udvikling af filtreringsløsninger fik et yderligere løft.

Vi er eksperter i filtreringsløsninger

Som forhandler af både RMF filter Systems og Des-Case produkter tilbyder vi hos Filterteknik et bredt udvalg af specialiserede filtreringsløsninger. Vores eksperter står klar til at rådgive om de optimale filterløsninger til dine specifikke behov.

Produkter til optimal oliehåndtering

Partikeltællere og oliesensorer

For effektiv tilstandsovervågning tilbyder vi en RMF serie af partikeltællere og oliesensorer, som muliggør realtidsmåling af olieforurening. Dette giver værdifuld indsigt i systemets tilstand og muliggør løbende vedligeholdelse, hvilket reducerer risikoen for driftsstop. 

Des-Case åndefiltre – effektiv beskyttelse mod fugt og partikler

Op til 80 % af alt vand i hydrauliksystemer og gearkasser tilføres via luftfugtighed, hvilket betyder, at det er vigtigt at anvende effektive åndefiltre for at beskytte maskiner og olie mod fugt og partikelforurening. 

Des-Case åndefiltre er en løsning, der kan sikre, at fugt og snavs ikke trænger ind i dine olie- og brændstofsystemer. Filtrene anvender det giftfrie tørremedie ZR Gel, som effektivt absorberer fugt og forhindrer rust og slitage. Denne unikke engangsløsning gør service nemmere og hurtigere, da hele filterhuset blot udskiftes i én arbejdsgang.

RMF Systems – fleksible åndefiltre tilpasset din applikation

Udover Des-Case åndefiltrene tilbyder vi også RMF åndefiltre, hvor man skifter tørremediet individuelt i stedet for at skifte hele filtret. Dette kan være en billigere løsning afhængigt af applikationen og serviceomfanget. Vi kan hjælpe dig med at vurdere den mest rentable løsning baseret på din virksomheds eller maskines behov.

Fordele ved åndefiltre:

  • Forlænger oliens levetid
  • Reducerer risikoen for rustdannelse og kondens
  • Minimerer slid på komponenter
  • Øger systemets levetid og mindsker risikoen for driftsstop

Anvendelsesområder for åndefiltre inkluderer:

  • Mobilhydraulik og industriel hydraulik
  • Smøreoliesystemer
  • Dieseltanke og transformatorer
  • Gearkasser

Kontakt os for professionel rådgivning

Valget af den rette filtreringsløsning er afgørende for at optimere driftssikkerheden og reducere vedligeholdelsesomkostningerne. Hos Filterteknik A/S har vi specialister med dybdegående viden om RMF filter Systems og Des-Case produkter, og vi står klar til at hjælpe dig med at finde den ideelle filtreringsløsning til dit hydraulik- eller smøreoliesystem.

Kontakt os herunder for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan optimere din filtreringsstrategi eller opret dig som bruger i vores digitale Filterportpal LFS her.