Filterteknik Danmark opnår AAA-kreditvurdering

Hos Filterteknik Danmark arbejder vi hver dag for at gøre det trygt og enkelt for vores kunder at finde den rigtige løsning inden for filtrering, støvudsugning og procesfiltrering. Derfor er vi stolte af at kunne dele, at vi har opnået AAA-kreditvurdering, som er den højeste kreditværdighed en virksomhed kan tildeles.

AAA-ratingen udstedes af Dun & Bradstreet og er resultatet af en omfattende vurdering af virksomhedens økonomiske styrke. Kreditvurderingen opdateres løbende og beregnes ud fra mere end 2.400 parametre, som analyserer blandt andet betalingsevne, økonomi, virksomhedens historik samt ledelse og ejerforhold.

At opnå AAA betyder, at virksomheden vurderes til at have en særdeles stærk evne til at honorere sine betalingsforpligtelser og dermed en meget lav kreditrisiko. Kun et begrænset antal virksomheder opnår denne vurdering, hvilket gør den til et anerkendt kvalitetsstempel i erhvervslivet.

For Filterteknik Danmark er AAA-vurderingen mere end blot en anerkendelse af vores økonomi. Den er et bevis på, at vi har bygget en sund og stabil virksomhed med fokus på langsigtede relationer, ansvarlig drift og høj troværdighed. Det giver ekstra tryghed for både kunder, leverandører og samarbejdspartnere, når de vælger at samarbejde med os.

Gennem årene har vi oplevet en positiv udvikling, drevet af dygtige medarbejdere, stærke samarbejder og kundernes tillid til vores løsninger. AAA-ratingen er derfor ikke alene et resultat af en stærk økonomi, men også af det engagement og den kvalitet, som præger vores arbejde hver eneste dag.

Vi ser anerkendelsen som en motivation til fortsat at udvikle os og levere den høje service og faglighed, som vores kunder forventer af os.

AAA-kreditvurderingen bekræfter, at Filterteknik Danmark står på et solidt fundament. Så vi også i fremtiden kan leve op til det, vi lover vores kunder: et samarbejde, der er trygt og enkelt.