Oliefiltrering af dieselmotorer med by-pass filter

LF17503

Bypass-filtrering aftapper olie fra hovedsystemet. Efter at olien er blevet filtreret, vender den tilbage til systemets olietank. Mængden af olie, der passerer igennem filteret, er ubetydelig for hovedsystemets drift. Ved at bruge elementer med forskellig filter-finhed kan man opnå højere olierenhed.

Fordele ved bypass-filtrering

  • Systemuafhængig filtrering
  • Høj snavskapacitet på grund af stabilt flow
  • Mulig retrofit på eksisterende system til døgndrift
  • Meget højt opnåeligt renhedsniveau grundet dybdefiltrering

Slitage i en dieselmotor er direkte relateret til, hvor ren motorolien er. For at undgå, at små partikler i olien skader komponenter i motoren, bør du bruge det rigtige filter til den rigtige maskine. Maskiner som arbejder i krævende miljøer, har ofte behov for bedre filtre. Her er by-pass filter et godt bud.

Oliefiltrering med by-pass filter er en form for oliefiltrering, som renser olien i en maskine ved at bruge en separat filtreringsenhed, der opererer parallelt med det primære oliefilter. Et By-pass filter har normalt en finere filtreringsevne. Når olien passerer gennem by-pass filteret, fjerner det derfor partikler og urenheder, der er mindre end det primære filters filtreringsgrad.

Fordelen ved at bruge en bypass-filtrering er, at det kan fjerne meget små partikler og forlænge levetiden af både olien og motoren. Dette skyldes, at små partikler over tid kan akkumulere i olie og skade motorens komponenter. By-pass filtrering sikrer også, at olien altid er så ren som muligt, hvilket kan reducere slid og forbedre motorens ydeevne.

Centrifugalkraft på 2000 gange tyngdekraften

By-pass filtre anvender centrifugalkraft til at rense olien. Centrifugalkraften kan genereres ved at en roterende separator i filteret roterer med høje hastigheder på op til 6000 omdrejninger pr. minut.

Under rotationen skabes en centrifugalkraft på op til 2000 gange tyngdekraften, som skubber urenheder og partikler mod den ydre kant, hvor de samles i en separat beholder. Den rensede olie bevæger sig derefter tilbage til motoren gennem en separat kanal. Dette er vigtigt, da selv små partikler kan forårsage betydelig skade på en motors bevægelige dele.

By-pass filtrering sammen med full-flow filtrering

En kombination af full-flow- og by-passfiltrering er en mere avanceret metode til at rense olien i en motor eller maskine. Denne form for oliefiltrering bruger både et primært full-flow filter og et sekundært by-pass filter for at opnå en høj grad af filtrering.

Full-flow filteret fungerer ved at tage al olien fra motoren og rense det for partikler og urenheder. Dette filter kan fjerne partikler i størrelsen fra 20 til 40 mikron.

By-pass filteret fungerer på den anden side ved at tage en lille del af den samlede oliemængde og rense den for partikler og urenheder. Dette filter er normalt i stand til at fjerne partikler på ned til 1 mikron størrelse.

Ved at kombinere disse to filtre får du derfor en høj grad af filtrering, som kan forbedre motorens ydeevne og forlænge dens levetid på.
En kan kombinationen af full-flow- og by-passfiltrering kan altså forbedre motorens ydeevne, øge dets levetid og mindske risikoen for skader på grund af forurening og partikler i olien.

Se mere om filtre til dieselmotorer.

Find det rigtige by-pass filter til dit behov

På vores kundeportal, LFS, kan du:

  • Finde de rette filtre ved at søge på filternumre, krydsreferencer eller maskiner/anlæg
  • Lave kundetilpassede maskinlister, der giver samlet oversigt over filterforbrug per maskine
  • Se det fulde katalog og priser på Danmarks største filterlager

Få mere at vide og adgang til LFS ved at ringe på:

56 13 10 72

Eller kontakte os skriftligt her.