Koalescensfilter

Separation af olie og vand

I mange industrielle systemer er det ikke nok blot at filtrere faste partikler fra. I en lang række applikationer er udfordringen at adskille væsker fra hinanden, som eksempelvis vand fra olie, olie fra vand eller vand fra brændstof. Til det anvendes koalescensfiltrering.

Et koalescensfilter (også kaldet coalescer eller coalescer filter) er udviklet til at samle meget små væskedråber til større dråber, så de kan separeres effektivt fra en væske- eller gasstrøm. Denne proces kaldes koalescens eller coalescence.

Hos Filterteknik Danmark leverer vi koalescensfiltre til en lang række industrielle applikationer, hvor der er behov for at separere olie, vand eller aerosoler fra processtrømme.

Stort udvalg af koalescensfiltre

Koalescensfiltre findes i mange forskellige udformninger afhængigt af applikation og medie. Vi fører blandt andet følgende typer af koalescensfilter:

Åndefiltre med koalescenslag

I tanke kan olietåge opstå, når luft bevæger sig ind og ud af systemet. Et koalescenslag i filteret koagulerer olietågen, så den samler sig til dråber i filterets foldede medie. Disse dråber returneres derefter til tanken i stedet for at blive udledt. Det kan eksempelvis bruges i et hydraulikanlæg eller en vakuumpumpe. Se mere om åndefilter.

Procesfiltre med coalescer-elementer

Coalescer-elementer i procesfiltre anvendes til separation af væsker i industrielle systemer. Disse elementer kan eksempelvis anvendes i filtre, hvor koalescenslaget samler væskedråber og gør separation mulig. Se mere om procesfiltre.

Brændstof- og oliebehandlingsfiltre

I brændstofbehandlingssystemer og oliesystemer anvendes coalescer-filtre til at separere vand fra brændstof eller olie. Vi har filtre, som er lavet med korrosionsbestandige materialer, som eksempelvis rustfrit stål i filterhusets konstruktion og kemikalieresistente materialer. Se mere om brændstoffiltre.

Find det rette coalescer filter

Koalescensfiltre findes i mange forskellige typer afhængigt af:

  • Mediet der filtreres
  • Dråbestørrelse
  • Flow og tryk
  • Temperatur
  • Proceskrav

Hos Filterteknik Danmark hjælper vi med at finde det rette coalescer filter eller koalescensfilter til jeres applikation. Vi samarbejder med en række førende producenter og kan levere både standardfiltre og specialløsninger til industrielle filtreringsopgaver.

Med vores erfaring inden for filtrering og adgang til Danmarks største filterlager kan vi hjælpe med både rådgivning, dimensionering og levering af koalescensfiltre.

Kontakt os gerne, hvis I ønsker hjælp til at finde den rette løsning til jeres filtreringsbehov.

Eller få adgang til vores online filterportal, hvor du selv kan søge og bestille dine filtre. Er du allerede oprettet, kan du logge ind her og bestille.

Hvor anvendes coalescer-filtre?

Coalescer-filtre anvendes i mange applikationer, hvor væsker skal separeres fra gas eller andre væsker.

Typiske anvendelser omfatter blandt andet separation af:

  • Vand fra olie
  • Olie fra vand
  • Vand fra brændstof
  • Olieaerosoler fra luft
  • Væskedråber fra gasstrømme

Fordele ved koalescensfiltrering

Koalescer-filtre giver en række fordele i industrielle systemer:

  • Effektiv separation af olie og vand
  • Fjernelse af væskeaerosoler fra gasstrømme
  • Forbedret driftssikkerhed i anlæg og maskiner
  • Beskyttelse af følsomme komponenter
  • Forbedret kvalitet af procesvæsker

Ved korrekt dimensionering kan koalescensfiltrering også bidrage til længere levetid for både udstyr og procesinstallationer.

Hvad er koalescens?

Koalescens er et fysisk princip, hvor små væskedråber samles til større dråber, når de passerer gennem et specialudviklet filtermedie.

I mange systemer kan olie og vand forekomme som meget små dråber i en væske eller gas. Disse mikroskopiske dråber kan være svære at separere med almindelige filtre. Når væsken derimod passerer gennem et koalescensfilter, samles de små dråber i filtermediet og danner større dråber.

Når dråberne bliver store nok, kan de:

  • blive separeret ved hjælp af tyngdekraft
  • blive opsamlet i en separator
  • drænes bort fra systemet

På den måde adskiller koalescens sig fra andre typer af partikelfiltrering, som ofte beskrives ud fra mikronstørrelse og partikelretention. Her handler det i stedet om dråbesammensmeltning og separation.

Hvis man har olie i vand eller vand i brændstof, hjælper et almindeligt filter ikke nødvendigvis. Et koalescensfilter virker netop, fordi det samler dråberne til en størrelse, hvor de kan separeres, hvilket gør at man effektivt kan adskille vand fra olie, olie fra vand eller vand fra brændstof, selv når dråberne oprindeligt var meget små.

Separation af olie fra vand / Vand fra olie

I mange industrielle systemer kan der opstå situationer, hvor olie og vand blandes i små mængder. Det kan eksempelvis ske i procesanlæg eller hydrauliksystemer..

Et koalescensfilter kan samle de små oliedråber til større dråber, som derefter kan separeres fra vandfasen. Dette anvendes blandt andet i systemer til:

  • Oliebehandling
  • Procesfiltrering
  • Rensning af spildevand med olieindhold
  • Separation i industrielle væskesystemer

Med korrekt separation kan man beskytte anlæg, forbedre proceskvaliteten og reducere miljøbelastningen.

Separation af vand fra brændstof

Vand i diesel eller andre brændstoffer kan føre til korrosion, dårlig forbrænding og skader på motorens indsprøjtningssystem.

Koalescensfiltre anvendes derfor ofte i brændstofbehandlingssystemer, hvor de samler små vanddråber i brændstoffet til større dråber, som derefter kan separeres.

Denne type filtrering anvendes blandt andet i:

  • Brændstoflagring
  • Generatoranlæg
  • Marine installationer
  • Industrielle brændstofsystemer

Eksempelvis kan det rette coalescer-filter til brændstofbehandling rense både olie og brændstof i behandlingssystemer.

Fjernelse af olietåge i luftsystemer

Koalescensfiltrering anvendes også til at fjerne olieaerosoler og olietåge i luftsystemer.

Et eksempel er åndefiltre til tanke, hvor koalescenslaget får olietågen til at samle sig til dråber. Disse dråber kan derefter løbe tilbage i tanken i stedet for at blive udledt til omgivelserne.

Denne type filtrering hjælper blandt andet med at reducere olietåge omkring tanke og reducere tab af olie fra systemet.

Køb dine Koalescensfiltre hos os

Få adgang til hele vores filtersortiment i LFS eller få rådgivning af en af vores filtereksperter ved at kontakte os.