Filterhuse og filterelementer til hydraulik

Filterhus - FG

Når det kommer til effektiv filtrering af hydraulikolie, er det essentielt at have det rette filterhus og det korrekte filterelement. Hos Filterteknik tilbyder vi et bredt udvalg af filterhuse og filtre til hydraulik, der er designet til at fange selv de mindste partikler og beskytte dine hydrauliksystemer mod forurening.

Hvis du har en ren olie, kan du holde dine driftsomkostninger nede. Hvis din olie er snavset, kan det føre til utilsigtede driftsstop og derved øgede vedligeholdelsesomkostninger. Derfor er det afgørende at holde din olie ren for at bevare dit systems ydeevne og spare penge i det lange løb. 

Grundlæggende skyldes 80% af alle fejl i hydrauliske systemer en enkelt årsag – forurening. Enhver forstyrrende partikel, der finder vej ind i et hydraulisk system, kan få ødelæggende konsekvenser. Med tiden kan forurenende stoffer ophobes og forårsage store skader, hvilket fører til større reparationsomkostninger og alvorlige sikkerhedsproblemer.

Med Danmarks største filterlager har vi helt sikkert et filter til hydraulik, du kan bruge.

Hydraulikolie

Hydraulikolien er ikke ren, selvom olien er ny – tankbiler, tromler og store opbevaringstanke, som olien opbevares i, inden levering til kunden er ikke nødvendigvis rene. Desuden vil partikler, som havner mellem bevægelige dele, lave slitageskader, og vand og kondens forringer oliens kvalitet.

Vi har et bredt produktsortiment af hydraulik-filterelementer til mobile, industrielle og andre applikationer med hydrauliksystemer. Udvalget strækker sig fra et standard skruefilter til elementer tilpasset specielle kundekrav.

Valg af filterhus og elementer skal tilpasses i forhold til flow, tryk, medie (viskositet), temperatur, renhedsniveau og andet.

Vi repræsenterer de største filterproducenter på markedet og leverer originale hydraulikfiltre med kendte varemærker såsom Filtration Group (tidligere Mahle), Argo-Hytos, Hengst (tidligere Bosch Rexroth og EPE), Parker Hannifin, MP Filtri, Fleetguard, RMF og Lekang. Vi fører også erstatningselementer med kvalitet tilsvarende de originale filtre.

Filterhus til hydraulik

Et filterhus til hydraulik er mere end blot en beholder til filterelementet; det er en integreret del af hydrauliksystemets beskyttelse. Filterhuset skal være robust nok til at modstå systemets driftstryk og kompatibelt med hydraulikolien. 

Desuden skal det være designet til at tillade let udskiftning af filterelementet. Valget af det rigtige filterhus afhænger af systemets specifikationer og behovet for filtreringsgrad, som skal kunne tilpasses hydrauliksystemets krav.

Når du skal vælge et filterhus til hydraulik, er det vigtigt at overveje følgende faktorer:

  • Tryk
    Det skal kunne håndtere det maksimale driftstryk i systemet uden risiko for lækager eller brud.
  • Flow
    Filterhuset skal tillade det nødvendige flow af hydraulikolie uden at skabe unødvendig modstand.
  • Materiale
    Filterhuset skal være fremstillet af materialer, der er kompatible med hydraulikolien og miljøet, det opererer i.

Filterelement til hydraulik

For at opnå maksimal ydeevne fra dine maskiner er det afgørende at kombinere det rette filterhus med et passende filterelement. Filterelementet er den udskiftelige del inden i filterhuset, som udfører den faktiske filtrering. Det er vigtigt, at du vælger filterelementer, der er lavet af materialer, der er designet til at fange partikler af den nødvendige størrelse til netop dine behov. Under vedligeholdelse udskiftes filterelementet regelmæssigt for at opretholde filtreringseffektiviteten.

Valget af det rette filterelement er afgørende for filtreringens effektivitet og for at sikre, at dit hydrauliksystem fungerer optimalt.

Find det rette hydraulikfilter til dine industrielle maskiner

Den rette kombination af filterhus og filterelement udgør dit hydraulikfilter, som ikke kun sikrer renhed i hydraulikolien, men også at hydraulikpumpen og andre kritiske komponenter fungerer optimalt. En hydraulikpumpe er særlig følsom over for forurening, da partikler kan forårsage slid på interne dele, hvilket fører til ineffektivitet og potentiel svigt.

Hydraulikolie af høj kvalitet kombineret med effektiv filtrering forlænger levetiden for både olie og komponenter. Dette reducerer behovet for hyppige olieskift og reparationer, hvilket sparer tid og omkostninger i det lange løb.
I vores sortiment af hydraulikfiltre kan du blandt andet finde Sugefiltre, trykfiltre, returfiltre, åndefiltre, by-pass filtre og off-line filtre.


Bestil dine hydraulikfiltre digitalt

Når du er oprettet i LFS, kan du nemt og hurtigt vælge dit filterprodukt og bestille det.

Med LFS kan du eksempelvis:

  • Se det fulde katalog og priser fra Filterteknik
  • Finde de rette filtre ved at søge på maskine/anlæg, filternummer eller krydsreferencer
  • Oprette og tilpasse maskinlister, der giver samlet oversigt over filterforbrug pr. maskine
  • Nem digital ordrehåndtering

Få hjælp til at finde det rigtige filter

Lad vores brancheeksperter hjælpe dig med eksempelvis:

  • At finde de rette filter til dine behov og maskinmål
  • Finde alle nødvendige tilhørende filterkomponenter
  • og meget mere

Bliv ringet op
Du kan også ringe til os på: 56131072
(Åbningstider: Man-Tors kl. 08.00-16:00 og Fre kl. 08:00-15:30)